Tilpasning til livet med en kronisk sygdom

Forestil dig en kvinde i 40’erne, som altid har oplevet sig selv som hårdarbejdende og rummelig på sit arbejde. Hun får pludseligt astma og oplever, at hun ikke længere fysisk kan holde til det samme tempo på arbejdet som før. Hun oplever at de fysiske begrænsninger gør hende mindre rummelig og særligt overfor ting, som forværre hendes symptomer. Tidligere tænkte hun ikke over cigaretrøg, parfume, stearinlys og indelukkede rum, men nu kan hun mærke irritationen og en trang til at flygte fra situationen, blot ved tanken om luftforurening. Derudover oplever hun det som et nederlag, at hun ikke kan arbejde så hårdt, som hun har været vant til. Hun kan slet ikke se sig selv i de nye reaktioner og en indre kamp mellem rummelighed og de nye frustrationer afstedkommer en identitetskrise.

Psykiske reaktioner

Sådan et eksempel viser, hvordan det at få en kronisk lidelse kan påvirke ens mentale trivsel. Kroniske sygdomme bliver mere og mere udbredte. I takt med, at flere får sygdomme, som diabetes, KOL, hjertekar-sygdomme, astma og kræft, bliver der et større behov, for at se på hvad det betyder for den enkelte at få en kronisk sygdom.

Mange med en kronisk fysisk lidelse, oplever udfordringer med tilpasning til sygdommen og dens konsekvenser. For nogle er udfordringerne så store, at de udvikler depression, stress eller angst, som en direkte konsekvens af deres fysiske sygdom. Eksempelvis blandt hjertepatienter, hvor ca. 20-30 % får angst eller depression, som følge af sygdommen.

Ved nogle fysiske lidelser kan psykiske reaktioner have en meget direkte indvirkning på fysiske symptomer og kan derfor være essentielle at tage hånd om. Fx kan angst øge risikoen for et hjertetilfælde hos hjertepatienter.

I andre tilfælde kan de psykiske reaktioner på sygdommen have en mere indirekte effekt på symptomerne, ved at de påvirker adfærd, som kan være mere eller mindre hensigtsmæssig for håndteringen af sygdommen. Fx kan øget stress i forbindelse med at få sygdommen gøre, at man tyr til at ryge, drikke eller spise mere, som en mestrings-strategi.

Hvordan kan terapi hjælpe ved en fysisk sygdom?

Sådanne psykiske udfordringer, kan være det, der tages hånd om i terapien, men også andre udfordringer relateret til sygdommen kan komme i spil.

For nogle er tilpasningen til livet med en sygdom, noget der går relativt nemt, måske med hjælp og støtte fra sundhedspersonale, familie og venner. For andre kan det opleves som isolerende og stressbelastende i en grad, så det kan være en god idé at få hjælp til tilpasningen af en professionel. Det kan handle om hjælp til hvordan man opbygger nye vaner, som skal hjælpe med at håndtere sygdommen eller det kan handle om hjælp til den identitetskrise som mange kastes ud i, når de ikke længere kan de samme ting som før og nu skal forlige sig med de livsvilkår, der følger med sygdommen.

Vaner og kriser

Komplians er et udtryk for, at en patient følger behandlingen og retter sig efter lægens anvisninger og anbefalinger i den forbindelse. Det har stor betydning for sygdomskontrol og bedring. For mange er det, at man nu skal tage medicin for sin sygdom dog svært at vænne sig til. En del af det kan skyldes at man glemmer at tage medicinen eller på anden måde ikke får det ind som en vane i dagligdagen. For andre kan det handle om at medicinen er en konstant påmindelse om, at man er syg. Selvom man rationelt godt ved, at medicinen er det der holder symptomerne nede, kan det nærmest føles som om man er syg så længe man tager medicinen. Det går altså ind og ændre på opfattelsen af en selv, og derved kan sådan en identitetskrise gøre, at sygdommen forværres fordi medicinen ikke tages.

Kriser fylder ofte når man får en kronisk lidelse. Særligt hvis ændringerne står i kontrast til ens selvbillede. Eksemplet på kvinden i 40’erne med astma viser hvordan uoverensstemmelser i ens selvbillede og en påvirket arbejdsevne kan give udfordringer med identitet. Uoverensstemmelserne kan være små, men de kan også være så store at det giver eksistentielle udfordringer i en grad så man stiller spørgsmålstegn ved meningen med ens liv, når nu man ikke er i stand til at leve det liv man ønsker.

Opsummering

Der er mange andre psykiske reaktioner, som er meget normale som følge af en fysisk sygdom. Du kan læse mere om Stress og sygdom [HER] og om Stigmatisering ved livsstilssygdomme [HER].

Det kan være en udfordring at skille person fra sygdom og genvinde en følelse af kontrol. Dele af arbejdet med tilpasningen kan handle om konkrete ændringer, som gør det nemmere at være i, mens andre dele kan handle om at arbejde med accept og at ændre sine holdninger og forventninger til sig selv og sine evne. Få hjælp til livet med en kronisk sygdom hos en af vores psykologer [LINK].

Emma har skrevet denne artikel

Kom i kontakt med Emma

Send en mail til Emma@tricas.dk