Stressbehandling

Hvad er stress?

Termen stress bruges i flæng som synonym for travlhed. Men travlhed og stress er ikke det samme. Travlhed er ikke problematisk i sig selv, når den erstattes af perioder med mere ro. Stress opstår først, når den almindelige travlhed tilføjes yderligere belastninger. Stabler vi ufortrødent videre, kan vi ligefrem ende med en angstlidelse eller med en overbelastnings-depression.

Stress er en fysiologisk og metal overbelastningsreaktion og altså ikke en klinisk diagnose i sig selv. Men stress kommer til udtryk på en lang række fysiske og mentale måder.
Kroppen er faktisk i stand til at producere stort set enhver tænkelig reaktion, når den overbelastes tilstrækkeligt og bliver stresset. For kroppen er klog, når du ikke er det. Og når du ikke lytter til den, så får den dig til at lytte. Den ved godt, hvad der skal til, for at du sætter farten ned. Derfor kan stress fx mime et hjerteanfald.

Hos Tricas mener vi, at stress er udtryk for, at der er en ubalance i dit liv, som du ikke kan overhøre. Du føler måske, du burde kunne klare det, der presser dig. Muligvis føler du skam, fordi du tænker, at andre ville være i stand til at klare samme belastning? Det kan føles som en indre nødvendighed at holde fast og holde ud. Men det er ikke en gangbar løsning at mase yderligere på. Har man stress, må man være villig til at ændre på noget.

Stress er udtryk for, at der er ubalance i tingene, og det kræver at få konsekvensen. En overbelastningsreaktion kan sammenlignes med at have en forstuvet hjerne. Det er ikke noget, du kan knokle dig ud af. Du løber heller ikke et brækket ben rask, vel? Er kroppen udmattet til benet, er der ingen vej uden om hvile.

Behandling af stress

Styrter du fortsat afsted, vil du blive ved med at have det dårligt. Du vil fortsat opleve stress. Og gearer du mærkbart ned, har det også konsekvenser. Det er klart. Der er altid en pris at betale. Stressbehandlingen vil derfor handle om at klarlægge, hvad der er vigtigst for dig. Ingen kan alt, og derfor er udgangspunktet: hvad er så vigtigst? Hvad er vigtigst for, at du kan være det menneske, du gerne vil være? Behandlingen af stress centrerer sig om at slutte fred med konsekvenserne af de valg, du tager.

Det er ikke egoisme at tage hensyn til sig selv. Det er et simpelt, husholdningsøkonomisk regnskab. Hæver du noget, der ikke findes på kontoen, så går regnskabet ikke op. Så simpelt er det.

Er din overbelastning arbejdsrelateret viser forskningen, at det kan være en fordel at blive på arbejdspladsen sideløbende med behandlingen. Men kun hvis arbejdspladsen er indforstået med – og i stand til – at tage det hensyn, det kræver. Det er det optimale scenarie, men altså ikke altid et muligt scenarie.

I terapien tilbyder vi dig det klarsyn, du mangler. Vi hjælper dig med at prioritere, at sætte rammerne for, hvornår det er ret og rimeligt at sige ja og nej. Vi kan også hjælpe med at lave en optrapningsplan i forbindelse med din heling. Og med at afkode, hvad der er reel overbelastning af dit system, og hvad der er sund intervaltræning for at komme i bedre form.

Error: Embedded data could not be displayed.