Kognitiv terapi

Veldokumenteret effekt

Kognitiv terapi er en anerkendt behandlingsform med veldokumenteret effekt.  Terapien tager udgangspunkt i de psykiske prøvelser, du bøvler med lige nu og her. Så kommer du i gang i dag, står du stærkere i morgen.

Er din hverdag begrænset af tunge eller angstfyldte tanker? Kognitiv terapi kan være en effektiv metode til at bryde med de negative tankemønstre. Kognitiv terapi centrerer sig nemlig specifikt om dine negative tanker. Behandlingen består kort fortalt i at ændre indholdet af tankerne ved at tage kontrol over din psyke. Det lyder mere indviklet end det er, men du skal heller ikke gøre det alene.

Dine tanker påvirker dine følelser

De ubehagelige følelser, der tynger dig kan du ikke tale fornuft med. Men følelserne er tæt knyttet til dine tanker og handlinger. Måske tænker du: “Der er ingen, der kan lide mig.” Derefter handler du på den følelse: du isolerer dig hjemme. Og som et resultat af tanke og handling føler du dig ensom og angst. Dine tanker er som en splint af troldspejlet i dit øje: de lægger et negativt filter på din opfattelse af verden. Så når vi påvirker dine tanker ved at trække i en mere realistisk retning, er vi et meget stort skridt nærmere et farvel til de ubehagelige følelser.

Farvel til de automatiske negative tanker

Mennesket har en suveræn evne til at erkende. Det er den evne, vi benytter os af i kognitiv terapi, for den kan bruges til at tage kontrol over de tankemønstre, som skader dig.

Sammen afdækker vi de negative tanker, du bærer rundt på: i hvilke situationer opstår de, og hvordan er det præcis, de lyder? Og så udfordrer vi dem, så vi kan ændre dem. Det lyder måske svært, men det er egentlig ganske simpelt. Tankerne er ikke realistiske bud på, hvad du har i vente. De er automatiske tanker, som opstår lynhurtigt, ubevidst og river dig med. De kan ikke tåle dagens lys. For de kan ikke tåle at blive modsagt – deres argumenter er alt for svage.

Vi kan ikke fjerne mængden af tanker, men vi kan med rette stille kritiske spørgsmål til de negative fortolkninger. Og igennem vores samtale, kan vi opstille nogle mere hensigtsmæssige og alternativer. På den måde rustes du til at kunne afværge din udfordring, næste gang I står ansigt ti ansigt.

Error: Embedded data could not be displayed.