TERAPI DESIGNET TIL DIG

KOGNITIV TERAPI • REFLEKTERET TÆNKNING

Mennesker er forskellige, og derfor tilbyder vi heller ikke kun én type terapi. Den terapiform, der passer til dit gemyt, er også den, som vil understøtte dig i at skabe sand forandring.

KOGNITIV TERAPI

I den kognitive terapi anses dine tanker som både benspænd for og nøglen til dit psykiske velbefindende. Kognitiv terapi er en anerkendt behandlingsform, som kaster lys på de mørke tanker, der tynger dig og som har en veldokumenteret effekt på blandt andet angst, depression og OCD. Første skridt i behandlingen er at afdække tankerne og de situationer, de opstår i. Næste skridt er at udfordre og erstatte dem med med mere realistiske og knap så dystre alternativer.

FARVEL TIL AUTOMATISKE NEGATIVE TANKER

Kognitiv terapi beror på menneskets suveræne evne til at erkende, som tillader dig at tage kontrol over de tankemønstre, der skader dig.

De negative tanker, du bærer rundt på, er med al sandsynlighed slet ikke realistiske bud på, hvad du har i vente. De er snarere automatiske, ubevidste tankestrømme, som opstår lynhurtigt og buldrer afsted med en voldsomhed, der let kan rive dig med. Men det er også tanker, der ikke tåler dagens lys, for deres argumenter er så svage, at de styrker sammen som vakkelvorne stråmænd, når de modsiges. Derfor består arbejdet netop i at trække dem ud af skyggerne.

Du kan ikke slukke for din hjerne, men sammen kan vi udfordre de negative fortolkninger med kritiske spørgsmål, som afslører dem for, hvad de er: frygtsomme fantasier. Igennem samtale udruster vi dig med mere hensigtsmæssige og virkelighedsnære alternativer, så du kan tage til genmæle, næste gang du møder automatiserede, negative tankemønstre.

Der hvor du er

Besøg os i Vejle, Odense eller København

Overskuelig ventetid

Vi er både kontaktbare og mulige at booke

Effektive og kompetente

Vi er uddannede psykologer

ET NÆRVÆRENDE OG ALSIDIGT PSYKOLOGHUS

Du skal føles dig velkommen og vi skal sammen arbejde med din udfordring.

Tricas Psykologerne er et alsidigt og nutidigt psykologhus, som sammen med et højt fagligt niveau lægger vægt på tryghed og nærvær i mødet mellem klient og behandler. Vi har forsøgt at indrette vores klinikker, så atmosfæren er afslappet og hyggelig. Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen.

Stress

Har du brug for at håndtere stressen?

Ledelse

Dit personlige lederskab betyder alt

Metakognition

Lær at styre dine tanker

PsykFlex

Fremtidens psykologtilbud

ET NÆRVÆRENDE OG ALSIDIGT PSYKOLOGHUS

Du skal føles dig velkommen og vi skal sammen arbejde med din udfordring.

Tricas Psykologerne er et alsidigt og nutidigt psykologhus, som sammen med et højt fagligt niveau lægger vægt på tryghed og nærvær i mødet mellem klient og behandler. Vi har forsøgt at indrette vores klinikker, så atmosfæren er afslappet og hyggelig. Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen.