Når din læge snakker med dig om din sygdom eller udfordring, oplever du faktisk sundhedspsykologi i praksis. Det er nemlig i dialogen omkring sygdom at sundhedspsykologien opstår. Specielt når det handler om hvordan du rent faktisk har det med sygdommen, ud over bare dine symptomer og medicin.

Det at vide, at en fysisk sygdom kan have psykiske konsekvenser, kan være vigtig viden, hvis man selv eller nogen i ens omgangskreds bliver syge. Sundhedspsykologi vinder frem i det danske sundhedsvæsen, men mange har hverken hørt om eller stiftet bekendtskab med sundhedspsykologi. Her får du et overblik over hvad sundhedspsykologi er og hvornår det kan være en god idé at se en sundhedspsykolog.

Sundhedspsykologi er kort sagt psykologien i fysisk sundhed og sygdom. Det vil sige, at det drejer sig om hvordan psyken kan påvirke ens helbred og sygdomsforløb, og sygdom og manglende funktion kan påvirke psyken.

Psykologer, som arbejder med sundhedspsykologi, beskæftiger sig med sundhedsfremme og med terapeutisk behandling af psykiske udfordringer med forbindelse til sygdom. Sundhedsfremme handler blandt andet om at gøre den syge person dygtigere til at gøre de ting, som hjælper på sygdommen. Eller at ændre de vaner som kan være med til at gøre sygdommen værre. Målet er at øge livskvaliteten, mindske den psykiske lidelse og fører til højere grad af sygdomskontrol.

Ofte følger symptomer på angst, depression eller stress med en kronisk lidelse – nogle gange i mild grad andre gange i svære grad. Sammenspillet mellem fysisk og mental helbred er ikke altid noget vi tænker så meget over, men du kan sikkert godt huske et tidspunkt hvor dette sammenspil har udspillet sig. Det er et samspil mellem tanker, følelser og handlinger, som påvirkes af helbredet og omvendt.

Eksempler på dette kunne være en person med en lungesygdom, som tænker at fysisk aktivitet vil forværre sygdommen, derfor føler personen ubehag ved tanken om at skulle løbe en tur og undgår den løbetur som ellers var planlagt.

Det kunne også være en der periodevis lider af migræneanfald, som udløses af stressbelastninger. Personen arbejder rigtig meget og tænker at arbejdsbyrden burde kunne klares og føler sig derfor utilstrækkelig, når migrænen opstår.

Sundhedspsykologi bruges af sundhedspersonale i deres møde med patienter. Det kan fx være en sygeplejerske, der har en omsorgssamtale med en patient, om de udfordringer personen oplever med sygdommen. Det kan også være lægen, som forsøger at motivere en patient til at stoppe med at ryge.

Sundhedsfaglige faggrupper, som læger og sygeplejersker er under stadig stigende arbejdspres, som gør, at de i højere grad må fokusere på deres kerneopgaver. Det bliver derfor en prioritet at nå behandlingen af de konkrete fysiske dele af et sygdomsforløb og behandlingen af de psykiske elementer bliver derfor ofte nedprioriteret.

Sundhedspsykologer kan understøtte øvrig sundhedspersonale i tværfagligt samarbejde om behandlingen. Det kan både være ved at undervise og vejlede de andre faggrupper, men kan også være ved at varetage den psykologiske behandling.