Hvorfor skal vi bruge computerspil til at forstærke fællesskab?

Sjældent, hvis nogensinde, har der været en så motiverende mulighed i menneskers liv, som der er i computerspil. Forskellige tal fra hele verden peger på, at lang over halvdelen af jordens befolkning på den ene eller anden måde har spillet et videospil. I Europa er antallet af unge som spiller computer dagligt støt stigende, og viser ingen tegn på at stoppe. Der er videospil for enhver smag og et utal af muligheder for at tilpasse spilleglæden til ens egen personlige smag. Lige meget hvordan man vender og drejer videospil, og lige meget hvilken holdning man har til dem, så er de kommet for at blive.

Når man har en så stærk motivation, så kan vi som kultur vælge at bruge den til en af to ting. Vi kan dæmonisere den og forbyde den, så den ikke kan skræmme os så meget. Eller vi kan tage imod potentialet med åbne, dog kritisk bevidste arme, og bruge den til at skabe udvikling i vores samfund. Det er en beskrivelse med store armbevægelser, men det er i høj grad store armbevægelser der skal til, hvis vi skal bruge de muligheder der ligger i gaming-verdenen, som samfund. For gaming er alle steder, og det er de store armbevægelser der skal modsvare og spille med på den enorme interesse og motivation.

I dag oplever vi i stigende grad en individualiseringskultur. Det er ”mig først”, og ”mig i centrum”, som dominerer en stor del af den måde specielt de yngre generationer går til verden på. Det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling for vores kultur. Men det skal afbalanceres med en relevant parallel udvikling. I Danmark har vi heldigvis tradition for et stærkt demokratisk fællesskab, blandt andet repræsenteret i foreningslivet og vores uddannelsessystem. Og hvorfor ikke bruge den mest motiverende faktor vi kender til i dag, til at bolstre den fællesskabskultur?

Derfor er gaming en faktor vi skal indoperere i vores kultur, og behandle som en mulighed for at forstærke vores fællesskaber rundt omkring i det danske land. Vi ser et faldende antal deltagere i sportsforeninger og andre kulturelle foreninger, i løbet af de sidste mange år. Men samtidigt oplever vi et stigende antal unge mennesker som er helt vilde efter at kunne komme til at være en del af eSports foreninger. Det er der et antal af sportsforeninger der har anerkendt. De bruger deres kompetencer fra sportsforeningens verden til at bygge stærke strukturer, som kan tilbyde brugerne at spille videospil i fællesskab, med både personlig og fælles udvikling for øje. Resultatet er at foreninger vokser mange gange i størrelse på kort tid, og nye muligheder for forbedring, ikke bare af evner inde i spillet, men også sociale kompetencer og demokratiske kompetencer i en bredere forstand. En anden vigtig faktor; det digitale medborgerskab; udvikles på baggrund af deltagelsen i fællesskabet omkring videospillet – en kompetence som de næste generationer er godt tjent med.

Hvad er computerspils rolle i udvikling af fællesskab?

Basalt handler fællesskab i høj grad om at have noget at være fælles om. Videospil adskiller sig faktisk ikke fra nogle andre interesser når det kommer til at bruge dem som fællesskabsforstærkere – et udtryk vi tillader os at bruge i denne sammenhæng, som forhåbentlig bliver klarere og klarere defineret i tekstens forløb. Det der dog alligevel gør gaming til en interesse, som vi virkelig skal forstå og tage seriøst som samfund, er at gaming er motiverende på et ekstremt niveau.

Dermed bliver videospils rolle i udvikling af fællesskab, at være som noget man kan samles om. Men for at vi ikke brænder os på bålet, er det vigtigt at vi uddanner dygtige eSports vejledere på tværs af tilbud. Det er vigtigt at vi udvikler på de projekter der tilbydes, og er opmærksom på hvordan de problemstillinger, som følger med ny udvikling, bliver håndteret ordentligt. Det er med andre ord ikke nok at sætte dygtigere spillere til at stå for undervisningen i spillene, fordi de nemlig ikke nødvendigvis har de kompetencer der skal til for at eleverne får det udbytte de skal have ud af undervisningen. Det nytter heller ikke noget at sætte undervisere på, som beskæftiger sig med helt andre fag, og ikke har en dybere forståelse af spillene, fordi de da ikke vil have de fornødne forudsætninger for at kunne bruge spillenes potentiale.

Eventuelle faldgruber der kan være i arbejdet med at bruge videospil som fællesskabs forstærkere kan være at falde i fælden, at tro at motivationen kan sejle skibet alene. Der skal organisering til, med konkrete og klare processer, som hjælper både bruger og underviser med at definere hvordan de skal befærde sig og hvordan de ikke skal befærde sig. De tiltag som skabes af foreninger og skoler, skal have et klart defineret formål, som ikke handler om at tjene penge ind på brugerne, men at anvende videospillende til at forbedre brugernes sociale kompetencer og udvide deres netværk og fællesskab.

En anden faldgrube kan være at forvente at alle spil automatisk vækker fællesskabet. Videospil er ofte konkurrenceprægede og som med alt andet konkurrence kan det så splid i fællesskabet. Derfor er det vigtigt at vejledere og trænere bliver uddannet til at kunne håndtere konflikter, og arbejde for at det bliver sund konkurrence – frem for ødelæggende konkurrence. Formår man at sætte klare rammer op for den opførsel man forventer af sine brugere, og bruge den fornødne tid på at regulere usund adfærd, står fællesskabet stærkere. Det er ikke bare for at stemningen skal være god, at vi skal være opmærksomme på disse faktorer. Som det næste afsnit vil forklare, så er en sund kultur og et godt miljø også de grundsten der skal til, for at vores unge mennesker kan udvikle deres personlighed.

Vi ved nemlig at unge mennesker har brug for at teste sig selv af, imellem jævnaldrende. Der er flere sociale ”arenaer”, som de unge bruger til at prøve sig selv af i; familie, nære venner, klassen, perifere bekendtskaber, konkurrenceprægede sammenhænge og flere andre steder. Samlet taler vi om sociale arenaer, hvor den unge har mulighed for at prøve adfærd af og få feedback på, hvordan den adfærd påvirker omverdenen. Dette er for det meste ikke en bevidst proces, men det er en proces vi ved er vigtigt for at unge får en god fornemmelse for hvordan de bedst muligt bruger deres evner og kompetencer i deres omverden. Her er videospillets fællesskab ikke anderledes end alle andre fællesskaber; ud over at det er et fællesskab som vokser og vokser.

Hvorfor er den her ressource ikke allerede høstet?

Det er den på mange måder også allerede. Problemet er at den er høstet på mange forskellige måder og med mange forskellige formål på tværs af landet. Der er ikke en fælles forventning til hvordan man befærder sig med eSport og gaming i hverken foreningsliv eller i skoleregi. Der er ikke en fælles måde at gå til problemstillingerne som rejser sig ud af det mylder som skabes af den store tilstrømning af deltagere. Det er der sådan set heller ikke nødvendigvis noget galt med. Men det gør det svært at forklare alle dem som ikke er enormt involveret i den her verden hvorfor videospil er en enormt vigtig kraft at anvende, som både fællesskabsforstærker og motiverende faktor. Det er svært at forklare, blandt andet fordi at vi endnu ikke har alle succeshistorierne stående klart for os. Ej heller har vi ikke adgang til alle de mislykkedes projekter, som findes over hele landet, og dermed heller ikke til den læring der findes i dem.

Det er der heldigvis nogen der forsøger at ændre i forenings Danmark, blandt andet eSportsalliancen og eSport Danmark kæmper for at skabe gode tilbud og ny viden omkring eSport i Danmark.

Men vi er stadig i den spæde opstart af et koncept der kommer til at bringe en enormt spændende fremtid, og det er derfor ikke til at vide hvordan det vil udvikle sig. Det fælles ansvar vi har som kultur, er at bruge hinanden og lære af vores fejl, så vi kan bruge den store motivationsfaktor i gaming til at fremme fællesskab og udvikling.

En sidste faktor som er vigtig at nævne i forhold til fællesskabet omkring videospil er, at videospil er et enormt bredt og stadig udvidende koncept. Der findes alt fra SIMS spillene, hvor man bygger huse og indretter dem, til world of warcraft, hvor du kæmpe i gigantiske kampe for at vinde over dine fjender, til Myst, hvor du løser indviklede mysterier. Og samtidigt udvikles der konstant nye spil, som tager fart og på ny skaber enorm motivation. Det er vigtigt at noterer sig dette i forhold til fællesskabet, fordi det er svært at skabe en organisation som kun koncentrerer sig om et enkelt, eller nogle få spil, og ikke gør sig parat til at skabe tilbud i nye, spændende spil.

Derfor må organisationer være agile i deres tilgang til hvordan de tilbyder træning og fællesskab omkring videospillende. Et basalt formål, som ikke bare er at spille nogle få spil på et højt niveau, men at bruge spillene som middel til et større mål, er vigtigt. Et eksempel fra det danske spirende eSports foreningsliv er Sørby eSport, som forsøger at gennemsyre hele deres koncept med deres slogan: mere end eSport. Hvordan de lykkedes med dette, er det op til læseren selv at undersøge og vurdere, men deres eksempel er et der skal følges, hvis eSports foreninger og andre eSports organisationer, vil gøre sig forhåbninger om at bruge gamingens potentialer til andet end et hurtigt boost i økonomi og medlemsantal.

Hvordan udnytter vi potentialet bedst muligt?

Definér jeres formål

Start med at definere formålet. Vi bliver nødt til at finde frem til det formål der bedst kan guide os til at lykkedes med at høste potentialet i gaming som en fællesskabsforstærker. Der er ligeså mange individuelle formålsbeskrivelser, som der er individuelle spillere, foreninger, organisationer og så videre. Det handler om at i definere som fællesskab hvordan i gerne vil bruge gaming. Er jeres formål at skabe de bedste spillere i Danmark? Er jeres formål at give unge mennesker et sted at socialisere og deltage i fællesskabet? Er jeres formål at udrette socialt arbejde ved at bruge gaming som en måde at tjene penge til velgørenhed? Hvad end jeres formål er, så er det alfa og omega for jeres arbejde med gaming som en forstærker af jeres fællesskab, at i definere det, og derefter arbejder målrettet med at alle jeres projekter taler ind i jeres formål.

Uddan og støt jeres eSports vejledere

Det kræver at i har stærke eSports-vejledere. Når vi skriver eSportsvejledere, så taler vi om ledere, undervisere, trænere, holdledere, politikere, offentlige, konsulenter, og så videre. Vi taler om alle dem som har et ansvar i projektstyringen når det kommer til at opnå gode resultater i jeres organisation. eSportsvejledere skal være de foregangsmænd og kvinder, som stiller sig til ansvar for at opnå de mål som organisationen sætter sig sammen. De bliver nødt til at være uddannet og rustet til at kunne lave succesfulde tiltag, som spiller sammen med jeres overordnede formål.

Involver jeres omverden

De kulturelle tiltag i laver, som inkludere omverdenen omkring organisationen, må også være tænkt ind i jeres formål. Forældrearrangementer, deltagelse i skole arrangementer og tilstedeværelse i nærområdet er alle sammen faktorer som kan kaldes de kulturelle tiltag. Og sportsforeninger har i årtier brugt disse til at være en del af at støtte op omkring sporten. Her kan eSport organisationerne også vokse. Ved at involvere omgivelserne, og specielt forældre, kan der blive skabt en dialog som i højere grad kan normalisere hvad gaming er. Det er en vigtig del af arbejdet på tværs af alle organisationer der har med eSport at gøre, at involvere alle relevante parter og udbrede den gode kommunikation. Ved at lytte til forældre, spillere, politikere, privat erhvervsliv, kommunale instanser og så videre, og involvere dem i arbejdet foreningen gør, vil fællesskabet blive endnu mere tydeliggjort.

Brug jeres menneskelige ressourcer – vær nysgerrig!

Det leder os til den afsluttende pointe fra denne artikel om computerspil som fællesskabsforstærkere: vær nysgerrig! Den bedste ressource vi overhovedet har i arbejdet med mennesker, er mennesker. Det betyder at vi må være åbne og nysgerrige overfor de mennesker vi arbejder for og med. Spørg ind til brugerens behov, teamets udviklingsmuligheder, ledelsens muligheder, organisationens fremtidsplaner, forældrenes bekymringer og alle andre faktorer der har en effekt for hvordan i bevæger jer fremad som eSports organisation. Og når i har spurgt, så hav respekt for svaret og brug det til noget.

Et ønske til fremtiden er, at kommunikationen omkring computerspil bliver mere nuanceret af alle de succeshistorier der findes ude i verden. At vi bruger den viden vi generer til at gøre hinanden stærkere, så organisationer overalt kan tilbyde nogle gode løsninger til deres brugere, så fællesskabet bliver forstærket.