Om Tricas Psykologerne

Hos os gør vi os umage for, at du bliver mødt med hjemlig og hyggelig atmosfære, når du kommer ind på klinikken. Hos Tricas Psykologerne skal helst være plads og rum til, at du lige har muligheden for at lade roen falde på dig, inden du skal tale med psykologen. Vi tror, vi kan hjælpe dig bedst, hvis du føler dig godt tilpas på klinikken.

Det kan godt være en overvindelse første gang, du skal ind ad døren hos en psykolog. Det ved vi, og vi gør, hvad vi kan for at tage toppen af nervøsiteten. Nervøsiteten bliver glemt, eller i hvert fald til at holde ud, når samtalen kommer godt i gang. Og husk: det er vores opgave at stille spørgsmålene.

Hos en psykolog er det helt ok at have et problem. Vi forventer ikke, du selv har et løsningsforslag. Du skal bare dukke op. Resten finder vi ud af i fællesskab.

Mød vores psykologer herunder

Vores psykologer:

Psykolog Trine Bjerremand Caspersen

Trine Bjerremand Caspersen

Afd: Odense – Hellerup – Vejle

Autoriseret neuropsykolog. Specialist i Psykoterapi samt i Psykotraumatologi, Medlem af Dansk Psykologforening.

I mit arbejde som psykolog møder jeg hver dag fantastiske mennesker. Det er et usigeligt privilegium. Mennesker med brug for indsigt eller akut hjælp, når livet byder på vilkår, der ikke var forudset og som oftest ikke giver mening. Jeg får lov at være med, når de store ting skal siges, det skræmmende konfronteres og heldigvis også, når glæden skaber lys i mørke.

Morten 1-1

Morten Saxtorff

Afd: Odense 

Min passion er mennesker. Jeg er drevet af at hjælpe ud fra netop dit udgangspunkt. Jeg går op i, hvordan vi i fællesskab kan skabe et rum for at kunne tage nogle af de svære emner op, fordi vi begge ved, at der er tillid til at gøre det.

Det handler om at finde nye måder at se dine udfordringer på. Det handler om at give plads til at få nye perspektiver. Men mest af alt handler det om, at vi sammen finder den bedste retning for dig i forhold til din problemstilling.

Du vil møde en imødekommende person med en smittende energi og en omfavnende personlighed.

Elisa

Elisa Krause-Kjær

På barsel (2026)

Afd: Odense – Hellerup – Vejle

Vi oplever alle perioder i livet, der kan være følelsesmæssigt overvældende med risiko for, at vi konfronteres med mindre attraktive sider af os selv.

Nogle af perioderne er vi i stand til at håndtere på egen hånd. I andre perioder kan vi komme til at sidde fast i noget, der ikke er rart, og her kan vi have brug for hjælp til at komme videre. Min største bestræbelse er på at lytte og mødes i øjenhøjde omkring det, der fylder og er særligt vanskeligt her og nu.

Hertil forsøger jeg gennem en åben samtale at forstå og identificere, hvilke omstændigheder der spiller ind i forhold til, at man i øjeblikket ikke lykkes med at være den bedste side af sig selv.

Jesper T

Jesper Thorndahl

Afd: Odense – Vejle 
 
Autoriseret psykolog med 3-årig uddannelse i psykodynamisk terapi og 15 års erfaring som psykolog fra områder som psykiatri, smertecentre, center for seksuelt misbrugte, jobcenter og sygehuse. Det har givet mig en bred erfaring med de ting, vi mennesker kan blive ramt af, uanset om vi er som folk er flest, eller lever med en anderledes hjerne eller en psykisk lidelse.
 
Jeg tilbyder behandling med intensiv dynamisk korttidsterapi, en metode der, sammen med mit nærvær og engagement, sikrer at terapien hurtigt kommer ind til det, der er vigtigst. Psykodynamisk terapi frigør vores iboende energi ved at løse op for vaner, angst og dilemmaer, der binder energien og dræner os. Fokus på krop og følelser gør at terapien ikke bare bevirker en rent intellektuel forståelse af dine problemer, men frigør dine kræfter til forandring.
 
Jeg tilbyder også stresshåndtering, hvor vi tager afsæt i de ting, der gør dit liv  meningsfuldt. Stress har ofte bragt os fjernt fra dette – vi overlever, mere end vi lever – og livsværdier er vores kompas, der kan guide os tilbage til os selv igen.
Psykolog Rikke Hansen

Rikke Hansen

Afd: Odense

Jeg gør mit bedste for at møde dig i øjenhøjde, og tager udgangspunkt i dine oplevelser. Sammen undersøger vi hvad der belaster dig, og sætter det i kontekst af hvad der påvirker dig, og får afklaret hvad der i virkeligheden er vigtigt for dig. 

Jeg arbejder gerne med relationer, og særligt din relation til og med dig selv, i sammenhæng med behov, grænser og værdier, – såvel som dine relationer til andre. 

Jeg er uddannet på SDU i Odense, og har knap 10 års erfaring med at arbejde både individuelt og i grupper omkring livskriser og psykologiske problemstillinger som stress, angst og depression, – samt psykiatriske og somatiske diagnoser, og de påvirkninger det kan medføre i alle livsområder. 

Jeg arbejder altid ud fra en tilgang af erkendelse, selvforståelse og egenomsorg, funderet i  metoder som ACT og MBT især, men også ICBT der er målrettet parterapi.

Slide1-3-e1650358188695

Louise Malling

Afd: Odense

Tekst kommer snarest

Psykolog Bettina Hansen hos Tricas Psykologerne i Odense

Bettina Hansen

Afd: Odense

Med et bredt fagligt fundament og et levet livs erfaringer vil jeg møde dig, og lytte til din situation. 

Gennem samtale vil vi i samarbejde folde det ud – undersøge – for dels at forstå, og dels for at finde andre vinkler, som kan give mulighed for at handle anderledes.