Kognitiv terapi:

Når dine tanker spænder ben for dig

Kognitiv terapi er en anerkendt og veldokumenteret behandlingsform, der hjælper dig med at forstå og ændre de tankemønstre, som påvirker dine følelser og handlinger.

Hos Tricas tilbyder vi kognitiv terapi med afsæt i dine aktuelle udfordringer og med fokus på at støtte dig i at skabe varige, meningsfulde forandringer i dit liv.

Hvad er kognitiv terapi?

I kognitiv terapi skifter du en uhensigtsmæssig tanke ud med en bedre. Kognitiv Terapi bygger på den grundlæggende forståelse, at tanker, følelser og handlinger hænger tæt sammen. Når vi tænker negativt eller forvrænget om os selv og verden omkring os, kan det skabe følelser af angst, tristhed eller håbløshed – og ofte får det os til at handle på måder, der fastholder de samme negative mønstre.

Terapien går derfor ud på at blive opmærksom på disse automatiske tanker og undersøge, hvor realistiske og hjælpsomme de egentlig er. Ved at ændre indholdet i tankerne kan vi skabe en positiv indvirkning på både følelser og adfærd. Det handler ikke om at tænke “positivt” for enhver pris, men om at tanker aldrig må stå i vejen for et godt liv.

 

Hvordan foregår kognitiv terapi?

I kognitiv terapi arbejder vi struktureret med dine konkrete udfordringer. Det kan være tanker som “jeg er ikke god nok” eller “det hele går galt, hvis jeg fejler” – udsagn, der måske har kørt på automatpilot i årevis.

Vi starter med at undersøge, hvilke situationer der udløser de negative tanker, og hvordan du reagerer følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt. Sammen ser vi på, hvordan du kan begynde at stille spørgsmålstegn ved dine tolkninger: Er der beviser for dine tanker? Er der andre mulige måder at forstå situationen på?

Med tiden vil du lære at genkende de negative automatiske tanker, når de opstår, og erstatte dem med mere konstruktive alternativer. Du bliver med andre ord bedre rustet til at handle i overensstemmelse med dine værdier – frem for at blive styret af frygt eller lavt selvværd.

Hvad kan kognitiv terapi hjælpe med?

Kognitiv terapi er særligt effektiv ved en række psykiske problemstillinger, herunder angst, depression, stress, lavt selvværd, OCD og forskellige former for fobier.

Hvis du kæmper med vedvarende bekymringer, indre uro, nedtrykthed eller har svært ved at sige fra og mærke dine egne grænser, kan kognitiv terapi give dig de redskaber, du har brug for. Mange oplever, at de med terapiens hjælp bliver mere bevidste om, hvordan de selv er med til at fastholde en negativ spiral – og at der faktisk er noget, de selv kan gøre anderledes.

Ved angstlidelser arbejder vi fx med at identificere de katastrofetanker, som sætter gang i angsten, og finde mere realistiske måder at forstå situationen på. Ved depression handler det ofte om at genopbygge håb og motivation ved at bryde de selvkritiske mønstre og skabe små, positive forandringer i hverdagen. Ved lavt selvværd arbejder vi med de indre fortællinger, du har om dig selv, og hjælper dig med at udvikle et mere medfølende og balanceret selvbillede.

Fordelene ved kognitiv terapi

En af styrkerne ved kognitiv terapi er, at den er både målrettet og praksisnær. Du får konkrete redskaber, du kan tage med dig ud i livet og bruge med det samme. Samtidig er det en terapi, der lægger vægt på, at du som menneske er kompetent og i stand til at tage aktiv del i din egen udvikling. Målet er ikke blot, at du får det bedre her og nu – men at du lærer noget, du kan bruge resten af livet.

For mange giver terapien en følelse af lettelse: At få sat ord på det, der fylder, og opdage, at tanker ikke er fakta, men fortolkninger, som kan udfordres. At mærke, hvordan en lille ændring i perspektiv kan gøre en stor forskel for, hvordan du har det. Det kan være en dybt styrkende oplevelse.

Er kognitiv terapi noget for dig?

 

Hos Tricas møder du erfarne psykologer med stor viden om kognitiv terapi. Vi arbejder med respekt for, hvor du er i livet, og med blik for de unikke udfordringer, du står i. Her er der plads til hele dig – dine bekymringer, håb, frustrationer og længsler.

Vi ved, at det kan være et stort skridt at starte i terapi. Derfor lægger vi vægt på at skabe et trygt og professionelt rum, hvor du føler dig mødt og forstået. Sammen finder vi en vej, der giver mening for dig.

Hvis du oplever, at dine tanker spænder ben for dig, at du sidder fast i mønstre, du har svært ved at bryde, eller at dine følelser ofte løber af med dig – så kan kognitiv terapi være et godt sted at starte. Terapien giver dig mulighed for at få øje på, hvad der sker inde i dig, og hvordan du kan påvirke det. Det handler ikke om at blive en anden, men om at blive mere dig – med større frihed og mindre indre støj.

Kontakt os

Kontakt Tricas og hør mere om, hvordan vi arbejder med kognitiv terapi. Du kan også gå direkte til tidsbestilling her.

Om Tricas Psykologerne

Integritet, kvalitet og effekt er piloteringen under al faglighed hos Tricas Psykologerne. 

Vi har meget på hjertet og tør godt have en faglig holdning. Så brug os gerne til sparring om behov, ramme og mål. Er du i tvivl, tager vi først en snak om den bedste af de mulige løsninger.

Lad os komme i gang!

Trine Bjerremand Caspersen,
Chefpsykolog